Kickboxingens historie

Historie
Kickboxing opstod som kampsport i 1959, dog dengang kendt som ’karate-boksning’ i Japan. Indenfor kampsportsverdenen var der på dette tidspunkt et ønske om at kombinere Muay Thai, boksning og især karate, idet karatereglerne ikke tillod kontakt til hovedet. Man forsøgte sig med forskellige kombinationer, som endelig fik navnet kickboxing i 1966.
I USA vandt sporten for alvor frem i 1970erne, dog kaldet ’Full Contact Karate’ og var ligeledes drevet af ønsket om at indføre kontakt til hovedet indenfor karatesporten. I starten var standarder og regler meget vage, og kickboxing fik først sin nuværende form med dannelsen af internationale forbund. Heraf er WKA (World Kickboxing Association) et af de mest dominerende i dag.
I Europa er det især Holland som har gjort kickboxing kendt. Her introduceredes sporten i 1978, inspireret af japanerne.

Regler
I korte træk er kickboxing en kombination af klassisk boksning og spark fra karate og thai boksning (muay thai). Kickboxing kæmpes stående, og er altså ikke en kampsport der inkluderer gulvkamp.
I kamp kæmpes der i tre forskellige stilarter: fuld kontakt, let kontakt og semikontakt (se nedenfor).
Det er tilladt at slå og sparke til hovedet (front og side) samt til fronten og siden af kroppen. Det er både muligt at kæmpe med high-kick (kontakt fra bæltestedet og opad), og med low-kick som inkluderer spark til låret. Derudover er fodfejninger tilladt, med kontakt under anklen.

Kickboxing teknikker
Lige stød, hook og uppercut (som i boksning)
Backfist (skal udføres med knoflade)
Blokeringer og parader
Frontspark
Sidelæns spark
Cirkelspark
Hæl-øksespark
Hopspark
Baglæns spark
Fodfejning (udføres stående og skal ramme under anklen)

Fuld kontakt
I fuldkontakt kickboxing må alle tilladte teknikker udføres med fuld kraft, ligesom i boksning. Stilen i fuldkontakt er dermed anderledes end i letkontakt, da der må bruges flere kræfter på at gennemføre teknikkerne, som må trækkes helt igennem. Det er tilladt at ”knock-oute” modstanderen i fuldkontakt.

Let kontakt
I letkontakt skal teknikkerne udføres med begrænset kraft. Kun let kontakt er tilladt, det vil sige spark og slag som bliver trukket tilbage igen. I praksis betyder det at tempoet i letkontakt ofte er højere end i fuldkontakt. Kun rene træfninger tæller i kamp.

Semi kontakt
I semikontakt skal teknikkerne udføres med begrænset kraft. I korte træk minder semikontakt meget om taekwondo, idet kampen standses efter hver træfning og scoren gøres op. Kun let kontakt er tilladt, det vil sige spark og slag som bliver trukket tilbage igen.

Udstyr
I amatør-kickboxing er brugen af sikkerhedsudstyr et krav. Dette gælder både under sparringen i klubben, og i kamp. Udstyret består af en hjelm som også dækker toppen af hovedet, tandbeskytter, handsker, safety fødder, skinnebensbeskyttere og skridtbeskytter. Kvinder skal også bære en brystbeskytter.
Derudover bruger de fleste kickboxere håndbind under boksehandskerne. Håndbindene støtter og stiver dine håndled af, både til træning og i kamp.
I let- og semi med highkick kæmpes der i lange bukser og t-shirt.
I fuldkontakt kæmpes der i bukser og med bar overkrop.
Kæmpes der med lowkick skal man have shorts på.

Kilde: DKTF’s regelsæt 2010